LEAN - implementering i danske virksomheder
- Beskrivelse
- Yderligere info
Lean, lean management eller trimmet drift er tidens varmeste emne inden for rationalisering af virksomhedens processer og administration. Lean er et utroligt effektivt redskab, der skaber resultater på både kort og lang sigt.
Med lean kan virksomheden stoppe uhensigtsmæssige procedurer, der forlænger arbejdsgange, og virksomheden kan skabe ensretning, hvilket forhindrer fejl og giver mulighed for hurtig overdragelse af opgaver. Men måske vigtigst af alt er lean et utroligt effektivt redskab i kampen mod spild. Spild er hvert eneste år skyld i store udgifter og mistede indtægter for danske virksomheder. Der er med andre ord store penge at spare med indførelsen af lean i produktionen og administrationen.
Lean er egentlig ikke et nyt fænomen - at forbedre processer og rationalisere har virksomheder gjort i mange år. Men med lean kan en organisation tilrettelægge arbejdsgange og rutiner så effektivt som muligt, fordi der skabes overblik over flere parametre på samme tid. Parametre, som virksomheden måske ikke tidligere har skænket en tanke.
Lean-arbejdet bygger på fem principper:
- Identificer kundeværdi
- Skab værdistrømme
- Skab flow uden stop
- Indfør nye styringsprincipper
- Lav kaizen (forbedringer) hver dag
Desuden skal man hele tiden have følgende for øje i arbejdet med lean:
- Identificer og fjern spild - kaldet muda
Forfatterne gennemgår grundigt disse principper og beskriver, hvordan man implementerer dem i sin virksomhed. I bogen gennemgås en række eksempler fra virksomheder, der har gennemført lean-processer, og fra daglige rutiner, hvor indførelsen af lean har været en klar forbedring.
Lean er en kultur, derfor skal alle medarbejderne involveres. Lean udrulles af medarbejderne og vedligeholdes af medarbejderne. Medarbejderne skal derfor opdrages til at arbejde efter lean-principperne og hele tiden lede efter steder, hvor der kan ske forbedringer. Ledelsen skal sørge for at fastholde og understøtte lean-kulturen. Bogen giver et solidt overblik over, hvad lean er, og hvordan man arbejder med lean.
Bogen er praktisk, og det er muligt at gå i gang med lean-arbejdet, umiddelbart efter bogen er læst. Der gives anvisninger og gode råd til at identificere og implementere lean-principperne.