Om Akademisk Forlag
Akademisk Forlag udgiver fagbøger og lærebøger til uddannelser såvel som til læsere, der ønsker at vide mere om sit studie, arbejds- eller fagområde – eller om livet i al almindelighed. Forlagets væsentligste udgivelsesområder er pædagogik, skole og læring, organisation og ledelse, psykologi, socialt arbejde samt tekniske og naturvidenskabelige fag.
Du kan også møde redaktionen.
Forlaget blev stiftet i 1962 af otte studenterråd, som gik sammen om at producere gode lærebøger til studerende på de videregående uddannelser. Der er sket meget i løbet af de godt 60 år, forlaget har eksisteret, men vi brænder stadig for at være med til at sikre, at alle, der vælger en mellemlang eller videregående uddannelse, præsenteres for lærebøger og undervisningsmaterialer af højeste kvalitet. Uddannelse og udvikling sker gennem hele livet, så vi stopper ikke der. Vi udvikler også fagbøger til efter- og videreuddannelse – i uddannelsessammenhæng såvel som til det enkelte menneske, der ønsker at dygtiggøre sig inden for sit studie- eller arbejdsområde – eller til livet i al almindelighed.
Vil du vide mere om vores bøger, kan du læse om dem her på sitet, ligesom du kan tilmelde dig vores nyhedsmail, hvis du vil følge med.
En del af Egmont
Akademisk Forlag er en del af Forlagshuset Lindhardt og Ringhof A/S, der er ejet af Egmont, Danmarks største mediekoncern. Lindhardt og Ringhof udgør sammen med det norske forlag, Cappelen Damm og Cappelen Damm utdanning, bogdivisionen i Egmont.
Vi hører også under et af Danmarks største og førende læringshuse, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, sammen med Alinea, Praxis, GoTutor, hvor det er muligt at få lektiehjælp (herunder Learny), Ordblindetræning og Forstå.dk.