- Beskrivelse
- Yderligere info
Sekunderne snegler sig af sted, lyset blænder, varmen er nærmest kvælende, og øjne i voldsomme mængder er rettet mod ... dig. Alle venter spændt på, at du tager ordet.
Det er nu. Du er på. Ordet er dit. Huuh ha, det er skræmmende - men så er det heller ikke værre. Det kan læres.
Med denne bog får du et overblik over strategier, tanker og tricks, der kan gøre hele forskellen. De taktfaste klapsalver er inden for rækkevidde.
Ordet fanger er en underholdende og anderledes tour de force igennem retorikkens grundbegreber, som Michael Kjær Ejstrup vækker til live via skræk- og mønstereksempler fra samtidens journalister, politikere, artister og royale.
Bogen henvender sig til alle, der har behov for at overbevise og inspirere i professionelle sammenhænge.