Gå til hovedindhold

Projektledelse i organisationer

Vil du lære mere om projektledelse i organisationer? Vi anbefaler tre bøger, der klæder dig godt på til at lede et projekt. Se listen her.

Projektledelse i organisationer

Er du nogensinde stødt på et projekt, der er gået i vasken? Så er du ikke den eneste. At styre et projekt mod et bestemt mål og til aftalt tid kræver viden om muligheder, overblik, situationsfornemmelse og kunnen. Der er nemlig mange mekanismer, du skal tage hensyn til og holde styr på.

Heldigvis kan du forberede dig. Hos Akademisk Forlag har vi samlet en liste over gode bøger om projektledelse i organisationer. Alle er skrevet af erfarne forfattere, der tager afsæt i anerkendte teorier og underbygger teorierne med forskellige cases.

Med disse bøger kan du blive godt klædt på til, hvordan man kan skabe et succesfuldt projekt og komme i mål

Hvad er projektledelse? 

Projektledelse betyder at lede et projekt frem mod projektets mål. Som projektleder er man ansvarlig for planlægning, organisering, risikoanalyse og styring af projektet. Formålet med din rolle er især at lede projektet og gruppen frem mod målet.

Opgaven lyder måske let. Men uforudsete problemstillinger kan opstå løbende, hvilket vores anbefalede bøger understreger. Derfor er projektledelse en disciplin og balancegang, der kræver både strategisk tænkning og organisatorisk og menneskelig forståelse.

Alt dette kan du blive klogere på i nedenstående bøger om projektledelse i organisationer og generelt.

Luk

Projektledelse teori og praksis af Bjarne Kousholt

Projektledelse – teori og praksis af Bjarne Kousholt

Bog 1: Projektledelse - teori og praksis

Hvad vil det vil sige at styre et professionelt projekt? Det tager bogen Projektledelse - teori og praksis grundigt fat i. Her får du nemlig anerkendte teorier og praktiske værktøjer, som kan hjælpe dig, der arbejder med projektstyring i hverdagen, eller som underviser i emnet.

Bogen er baseret på 200 små cases og er skrevet af Bjarne Kousholt, der har over 30 års erfaring i projektstyring. Han leder sit eget rådgivende konsulentfirma, der hjælper organisationer med blandt andet projektledelse. Du kan dermed være sikker på, at bogen har høj faglighed.

Desuden er Projektledelse - teori og praksis globalt orienteret. Skal du praktisere eller undervise i projektledelse i udlandet, giver bogen dig altså relevant viden og værktøjer, du også kan bruge internationalt.

Luk

Grundbog i projektledelse af Merethe Klint

Grundbog i projektledelse af Merethe Klint

Bog 2: Grundbog i projektledelse

Vil du gerne forstå, hvordan du kan mestre projektledelse i organisationer? Så er Grundbog i projektledelse - Sådan planlægger, leder og styrer du et projekt sikkert fra A til Z en stor hjælp. Bogen giver gode råd om at prioritere rigtigt, så du holder projektet på rette kurs fra start til slut.

Du får blandt en masse relevant teori og redskaber om projektledelse, der bliver bygget op med eksempler. Bliv klogere på, hvordan du bedst muligt kan planlægge projektet, udarbejde risikoanalyser, håndtere konflikter og meget mere.

Forfatteren til Grundbog i projektledelse er Merethe Klint. Hun har en diplomuddannelse i projektledelse og mere end 12 års erfaring som organisationskonsulent og foredragsholder. Hun er også ekstern lektor på Ledernes KompetenceCenter, som vi har udgivet bogen i samarbejde med.

De relevante kompetencer gør Merethe Klint til en faglig dygtig forfatter, der kan formidle gode forklaringer og tips om succesfuld projektledelse. Det hele er formuleret på en måde, der er til at forstå.

Luk

Kernen i projektledelse af Bjarne Kousholt

Kernen i projektledelse af Bjarne Kousholt

Bog 3: Kernen i projektledelse

Hvad er projektets interessenter? Er der en klar tidsplan? Og hvilke risici indeholder projektet? Det er blot nogle af de områder, som en projektleder bør have styr på. Det underbygger Bjarne Kousholt i bogen Kernen i projektledelse.

Målet med bogen er at give dig et godt indblik i, hvad projektledelse er, og hvad det kræver at skabe et succesfuldt projekt. Det vil sige, at du bliver klogere på alt fra, hvordan du får styr på opgavens ressourcer og tidsplan til, hvad din egen rolle som leder indebærer.

Bjarne Kousholt er også forfatter til bogen Projektledelse - teori og praksis samt andre bøger om projekter og lederskab. Derudover har han arbejdet som almindelig medarbejder, projektleder, afdelingsleder, divisionschef og administrerende direktør, både i Danmark og udlandet i mere end 30 år.

Der er altså tale om en faglig ekspert og forfatter. Det afspejler sig i Kernen i projektledelse, som både kursister, undervisere, studerende og praktiserende inden for projektstyring kan få gavn af.