Samtalekort til Med elefanten på arbejde
- Beskrivelse
- Yderligere info
Et redskab til meningsfulde samtaler om gruppers trivsel og den fælles opgaveløsning.
Denne æskes 40 samtalekort sætter gang i meningsfulde samtaler om det, der kan være svært at tage fat i, og som kommer i vejen for gruppens trivsel og den fælles opgaveløsning. Formålet er at begynde at tale om elefanterne – fremfor at gå rundt om dem.
Samtalekortene sætter fokus på ti svære udfordringer:
1. Hvad gør jeg, når jeg ikke ser signalerne?
2. Hvad gør jeg, når jeg undgår det, jeg er utryg ved?
3. Hvad er næste skridt, når jeg træder ind i det uvisse og står
i det svære?
4. Hvordan får jeg sagt det svære?
5. Hvad gør jeg, når der ikke er psykologisk tryghed?
6. Hvad gør jeg, når der er magt i rummet?
7. Hvordan møder jeg selviscenesættelse og forstillelse?
8. Hvad gør jeg, når det altid er mig, der ”er den”?
9. Hvordan tager jeg fat i de store elefanter, der har levet alt
for længe?
10. Hvad er den rette timing og dosering, når jeg skal adressere
elefanter?
I vælger selv, hvor I vil starte jeres samtale. Vigtigst er, at I kommer i gang! Se samtalerne som en øvelse i sammen at arbejde på at skabe en psykologisk tryg kultur.