En medarbejders bekendelser om ledelse
- Beskrivelse
- Yderligere info
En medarbejders bekendelser om ledelse er et opgør med mere end 100 års ledelsestænkning, hvor ledere og ledelseseksperter har haft definitionsretten over, hvad god ledelse er. I denne bog kommer medarbejderne til gengæld til orde. Den viser, hvad medarbejdere taler med hinanden og deres nærmeste om, når arbejdslivet er svært.
Bogen bygger på interviews med ansatte gennem mere end ti år og er et vindue til det, medarbejdere og ledere siger om hinanden – og ikke til hinanden. Indsigterne giver et unikt indblik i de faresignaler, der går forud for interne kriser og mediesager om dårlig ledelse, stress, krænkelser og usunde arbejdsmiljøer.
En medarbejders bekendelser om ledelse hylder medarbejderesog lederes grundlæggende værdi som mennesker og er skrevet til alle, der er optaget af trivsel i arbejdslivet uanset rolle og titel.
”Bogen giver stemme til dem, som oplever og skal leve med den ledelse, vi har. Dermed er den et vigtigt indblik i, hvordan ledelse opleves i organisationer, når det er svært at tale sammen. Det er et perspektiv, jeg har savnet i ledelseslitteraturen – også i Danmark.”
- Fra bogens forord af Christian Ørsted
"Denne bog er en usædvanlig ledelsesbog af mindst to årsager. For det første fordi den henvender sig til såvel ledere som medarbejdere, og den lykkes godt med det. For det andet fordi bogen er fortalt ud fra et medarbejderperspektiv, og det fungerer." - Folkeskolen.dk.
"Pædagoger og mange andre medarbejdere kender om nogen til ledelse – det er de udsat for hver dag. Alligevel inddrager de færreste ledere de ansattes perspektiver i, hvordan de kan udvikle sig som ledere. Det gør bogen ’En medarbejders bekendelser om ledelse’ op med. Den bygger på samtaler med ansatte og ledere fra arbejdspladser, hvor det er svært at tale sammen." - BUBL.dk.