Vind kundernes tillid
- Beskrivelse
- Yderligere info
Kunders tilfredshed med deres bank, forsikringsselskab og pensionsselskab afhænger først og fremmest af den relation, de har til deres leverandør.
Vind kundernes tillid er en grundig indføring i, hvordan moderne finansvirksomheder styrker relationen til deres kunder i en digitaliseret verden, hvor kunderne kan klare det meste selv, og hvor finanssektorens omdømme er under pres.
Du får indblik i, hvordan relationen mellem kunde og leverandør fungerer, og en grundlæggende forståelse for, hvad der skal til for at vinde kundernes tillid.
Bogen klæder dig også på til at tage del i processen med at tilrettelægge en strategiforudvikling og implementering af en effektiv og succesfuld relationsstrategi.
De mange casehistorier inviterer dig inden for i maskinrummet med eksempler på, hvordan finansvirksomheder helt konkret arbejder med at levere gode kundeoplevelser og opfylde kundernes forventninger.
Vind kundernes tillid henvender sig til studerende på videregående uddannelser og medarbejdere i finansielle virksomheder, der beskæftiger sig med kundeservice, kommunikation, marketing og forretningsudvikling.
Om forfatteren:
Jens Almegaard er selvstændig kommunikationsrådgiver og foredragsholder. Han er uddannet cand.phil. og har mere end 25 års erfaring med professionelkommunikation, ledelse og rådgivning. Han var med til at gøre medlemmerne i Industriens Pension til landets mest tilfredse pensionskunder og har tidligere været kommunikationschef i PensionDanmark, PFA og AkademikerPension samt TDC og VisitDenmark.