En helt anden hjælp
- Beskrivelse
- Yderligere info
En helt anden hjælp. Denne bog fremlægger den første danske undersøgelse af, hvad der fremmer eller hæmmer muligheden for at komme sig. Undersøgelsen er baseret på omfattende interview med 55 tidligere og nuværende patienter og pårørende. Ingen af fortællingerne er ens, men fællestrækkene er tydelige og udfordrer mange af de antagelser om psykiske problemer, som i dag ofte opfattes som kendsgerninger. De hyppige beretninger om selvmord og selvmordsforsøg, seksuelle overgreb, vold, misbrug, fattigdom og alvorlige brud giver anledning til at overveje, om psykisk sygdom nu også rammer så tilfældigt, som man tror. Bogen kommer også ind på, hvordan man samfundsmæssigt og i behandling og støtte kan fremme den enkeltes mulighed for at komme sig og komme videre i livet. Titlen En helt anden hjælp antyder, at der i et recovery-perspektiv er brug for en hjælp, som i højere grad tager udgangspunkt i hele det liv, det enkelte menneske lever.