Gå til hovedindhold

Ensom ungdom – et webinar

Den 26. november 2024 kl. 14.00-15.00 kan du høre Mathias Lasgaard og Heidi Krumhardt Mortensen fortælle om Ensom ungdom her på siden. Tilmelding til webinaret sker her senest den 22. november 2024. Deltagelse er gratis.

Bogen Ensom ungdom er udgivet af Akademisk Forlag i samarbejde med Mary Fonden. Og det er de samme, der står bag webinaret.

 

Vil du vide mere om ensomhed blandt unge? Så deltag i et webinar med Mathias Lasgaard og Heidi Krumhardt Mortensen.

Mathias og Heidi vil tale om, hvad vi ved om længerevarende ensomhed blandt unge; hvor mange unge der er ensomme, hvorfor unge bliver ensomme, hvad gør ensomheden ved unge, og hvad fagpersoner kan gøre ved ungdomsensomheden.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinaret.

Hvem?

Du vil møde forfatterne bag bogen Ensom ungdom: Mathias Lasgaard er professor i anvendt psykologi og Danmarks førende ekspert i ensomhed. Han har haft en central rolle i at sætte ensomhed blandt unge på dagsordenen og arbejder aktivt på at fremme målrettede interventioner, der forbedrer unges sociale trivsel i Danmark. Heidi Krumhardt Mortensen har omfattende erfaring med at formidle det sociale område og har blandt andet som kommunikationschef i Mary Fonden arbejdet for at nedbryde tabuer og oplyse om ensomhed blandt unge.

Køb bogen med rabat

Deltagere i webinaret kan købe Ensom ungdom med 20 % rabat ved at bruge rabatkoden Ensom1124 for at få rabatten.
NB: Koden gælder til og med den 13/12-2024. Shoppen tillægger automatisk fragtomkostninger.