Indsatsen på Skolen ved Bülowsvej er udviklet af læsekonsulent Pernille Frost, og den tager udgangspunkt i et centralt tema i læseforskningen, nemlig at en væsentlig grund til manglende læsefærdigheder er for lidt træning. Artiklen ser på, hvordan læseforskningens anbefalinger er blevet omsat til praksis.
”Læsning er en færdighed, og det kræver anslået 5-6.000 timers træning at nå frem til en funktionel læsefærdighed, dvs. at man kan læse alle dagliglivets tekster, men også at man har de grundlæggende færdigheder til at læse fagbøger på en uddannelse. Det er mange timer, omkring 600 timer om året, eller halvanden time om dagen alle årets dage. Og det kan skolen ikke klare alene,” fortæller Pernille Frost.
Alle har et ansvar
På Skolen ved Bülowsvej har man lavet en tydelig ansvars- og arbejdsfordeling for skolens særlige læseindsats, som omfatter både lærerne, forældrene og eleverne selv. For at løfte opgaven med at få læst 600 timer om året opdeles læsningen i to dele: skolelæsning og hjemmelæsning.
To tredjedele af læsetræningen foregår i skoletiden, og en tredjedel foregår hjemme svarende til en halv time om dagen. Men træningen derhjemme sker i tæt samarbejde med skolen, pointerer Pernille Frost, så hverken forældre eller elever er alene om opgaven:
”Fra skolens side hjælper vi eleverne med at finde deres individuelle træningsniveau, og vi er i hele tiden i dialog med forældrene om udviklingen i deres børns læsefærdigheder og læsevaner, og den sammenhæng, der er mellem de to.”
Både børn og forældre har en forventning om, at man lærer at læse i skolen. Men hvis et barn af en eller anden grund har svært ved læsningen, kan barnet udvikle en generel usikkerhed om dets evne til at lære
Pernille Frost
Læseindsatsen på skolen ved Bülowsvej
Læseindsatsen blev sat i gang ved skolestarten 2015, og de første resultater blev indsamlet i 2016. begge år blev alle elever screenet for bogstavkendskab og godt en tredjedel af eleverne havde brug for et ekstra bogstavkursus inden de blev sat i gang med den selvstændige læsning. Eleverne blev testet med ordlæseprøven OS64 i juni 2016 og juni 2017.
Testen viste
I 2016 var der 90% hurtige og sikre læsere i kategorierne A1 og B1. 10% af eleverne lå i C1 eller B2.
I 2017 var der 97% hurtige og sikre læsere i kategorierne A1 og B1. 3% af eleverne lå i C1.
En læsetilgang med livrem, seler – og styrthjelm
Pernille Frost beskriver læseprogrammet som en tilgang til læsning, hvor man går med både livrem, seler og styrthjelm. Det ligger hende nemlig meget på sinde, at eleverne ikke blot får den korrekte støtte fra både skolen og forældrene til at komme godt i gang med læsningen, men også beskyttes mod nederlag i læsningen.
”Både børn og forældre har en forventning om, at man lærer at læse i skolen. Men hvis et barn af en eller anden grund har svært ved læsningen, kan barnet udvikle en generel usikkerhed om dets evne til at lære, som kan præge det på en negativ måde i alle mulige andre læringssammenhænge,” forklarer konsulenten.
Og læsenederlag kan nemt undgås, hvis lærere og forældre arbejder sammen om de samme mål, nemlig automatisering af læsningen, og hvis eleverne inddrages i processen, så de kan tage medansvar for deres læsning.
Automatisering er et udtryk for, at læsningen flytter sig fra den besværlige lydstavning og søgende genkendelse af hvert enkelt ord til en genkendelse, hvor eleverne bare kikker på ordet for at genkende det sikkert. Det sker, når eleverne har læst et ord en del gange på den besværlige måde, og der er derfor ikke nogen nemme smutveje til at læse ubesværet. Men hvis ikke eleverne bliver tilstrækkeligt automatiseret i et grundlæggende ordforråd i løbet af 1. og 2. klasse, så bliver de overhalet indenom af de tekster, der skal læses, fx i matematik i 3. klasse. Og derfor er det så vigtigt, at der sættes ind med et struktureret læseprogram allerede i 1. klasse.
Vi læser fx to sider tre gange i stedet for at læse seks sider én gang
Pernille Frost
Syv gyldne læseregler
Læseprogrammet består af syv læseregler. Alle reglerne tager udgangspunkt i eleven, men det er forskelligt, hvem der har ansvar for reglerne.
1. Eleven skal være klar
Det er vigtigt, at eleverne ikke læser alene, før de er klar til det. Eleverne er klar, hvis de har det, læseforskningen kalder ”et funktionelt bogstavkendskab”. Det indebærer, at læreren er opmærksom på, om de enkelte elever kan genkende alle bogstaver umiddelbart og let, om de kender de lyde, som bogstaverne repræsenterer, og om de forstår at ”smelte” 2-3 bogstavers lyde sammen.
Hvis en elev ikke har nået dette niveau, skal læreren trække i håndbremsen og sætte ekstra fokus på bogstavtræningen, inden de lader eleven gå videre med læsningen. Det gør Pernille Frost med en ”Bogstavkuffert”, som eleven får med hjem, hvor forælder og barn bruger ca. 20 minutter dagligt på at øve de individuelle bogstaver og læseretningen. Efter bare en måneds træning med kufferten er de allerfleste klar til at læse.
Når eleverne ikke er klar til at læse individuelt på samme tid, betyder det, at undervisningen i 1. klasse bliver organiseret på en anden måde. Der bruges læsebogssystemer, fordi de har en god progression og stor tekstmængde, men i stedet for altid at følges ad, læse i kor eller på skift fra klassens læsebog, læser eleverne helt individuelt.
Bogstavplanche med store og små bogstaver – i tilfældig orden. Eleverne skal kunne benævne bogstaverne hurtigt og umiddelbart for at være parat med et ‘funktionelt bogstavkendskab’.
2. ELEVEN SKAL IKKE LÆSE HVAD SOM HELST
Til at starte med skal eleverne have bøger med mange lydrette ord og ord, som er i deres talesprogsordforråd. På den måde bygger de naturligt videre på det, de allerede kan, og de får succesoplevelser, som motiverer dem til at fortsætte læsningen. Gradvist introduceres ord, som ikke er lydrette, og når læsningen er automatiseret, kan der åbnes op for nyt ordforråd. Det er lærerens opgave at vælge bøger, der passer til den enkelte elevs niveau, som eleven kan tage med hjem til den daglige hjemmelæsning.
”Når eleverne når en vis hastighed, dvs. når øjnene kan læse hurtigere, end stemmen kan følge med til, så dropper de af sig selv stemmen.”
Pernille Frost
3. Eleven skal læse det samme flere gange
Når eleven skal læse hjemme, er der flere ting, som forældrene skal være opmærksomme på. I starten skal de hjælpe barnet med at skabe rammer for læsningen, både ved at huske barnet på, at der skal læses, og ved at huske på, hvordan der skal læses. Efterhånden som barnet vænner sig til rutinerne, kan det selv tage ansvar for at finde læsebogen frem og huske, hvad det er, det skal gøre. Gentagen læsning er en af de rutiner, barnet skal bruge. I stedet for at læse meget skal det læse mindre, men grundigere:
”Vi læser fx to sider tre gange i stedet for at læse seks sider én gang. Når eleverne læser gentagent, fremskyndes automatiseringsprocessen lidt mere end ellers, og der er yderligere den fordel, at de når frem til en flydende tredje gennemlæsning, hvor der er plads til forståelse af det læste. Efterhånden som automatiseringen skrider frem, så går vi til to og til sidst kun én gennemlæsning.”
Pernille Frost fortæller, at det er vigtigt, at eleverne forstår, hvorfor de skal læse det samme flere gange. Hun forklarer dem, at læseprocessen er som at krydse en å uden at få våde tæer; første gang er de usikre, de kender ikke åen, og derfor går de forsigtigt og søgende frem for at finde sten, som kan støtte dem undervejs. Anden gang de skal over åen, går det lidt bedre, for de ved nogenlunde, hvor det er at de skal sætte fødderne. Tredje gang går det bare derudad; de ved ret præcist, hvor der er dybt, og hvor der er gode trædesten, og så bliver det pludselig en leg at krydse åen.
4. Eleven skal læse højt
Ud over at læse det samme flere gange skal eleverne også læse højt. De kan læse for forældrene, for deres søskende – eller for deres kæledyr eller yndlingsbamse. Når de sætter lyd på bogstaverne, træner de deres bogstavkendskab på flere måder; de aktiverer deres lydlige hukommelse, samtidig med at deres øjne endnu engang følger bogstavernes former. Denne del af læseprogrammet er også med til at opsnappe og rette eventuelle fejllæsninger, og det hjælper eleverne med at huske det, de læser. Tilsammen bidrager elevernes højtlæsning til, at deres evner til at afkode præcist forstærkes, og man behøver faktisk ikke at tilskynde til indenadslæsning, fastslår Pernille Frost.
”Når eleverne når en vis hastighed, dvs. når øjnene kan læse hurtigere, end stemmen kan følge med til, så dropper de af sig selv stemmen. Men så er de også blevet rigtig gode læsere.”
5. Eleven skal bruge bogstavernes lyde
Mange tror, at eleverne skal gætte sig frem. Men i Pernille Frosts øjne hjælper dette ikke eleverne.
”Hvis man hele tiden gætter for at slippe for det lidt besværligere arbejde med at finde og ”smelte” lydene sammen, så bliver læsningen meget upræcis,” fortæller Pernille Frost. Og værst af alt så sker der ingen fremskridt i automatiseringen, så eleven vil ikke føle, at læsningen udvikler sig og bliver lettere.
I stedet anbefaler hun, at lærere og forældre opmuntrer eleverne til at bruge lydene på alle bogstaverne i ordene. Det kan tage tid, men det giver det bedste resultat, fordi eleverne ikke bruger unødig energi på tilfældige gæt, som ofte er grebet helt ud af det blå.
6. Eleven skal føre læseregnskab
En vigtig pointe er, at eleverne fra starten får tillid til deres egne læseevner, og at de ved, hvordan og hvorfor de udvikler sig. Lærerne taler med dem om, hvorfor der skal trænes, og om hvordan læsningen bliver lettere på den anden side af automatiseringen. Og de hjælper elever og forældre med at overskue, hvordan det går med vanerne, ved at eleven lærer at føre en daglig registrant på et ”læsekort”. Ved at føre regnskab med deres læsning bliver det tydeligt for eleverne, om de får læst – og om de er ved at udvikle gode vaner. Læsekortet afleveres til og fornys hver måned af dansklæreren, som bruger anledningen til at tage en snak med eleven om, hvordan det går med læsningen og vanerne. Samtidig får læreren et rigtig godt overblik over sammenhængen mellem den enkelte elevs træning og færdigheder.
Alle elever får et læsekort, som de udfylder hver dag.
7. Eleven skal læse 30 minutter om dagen
Når det gælder om at etablere vaner, så fungerer det bedst, hvis der en tydelig rutine, eleverne kan følge hver dag. Og for at hjælpe vanedannelsen på vej, har Pernille Frost og hendes kollegaer på Skolen ved Bülowsvej indført en lille belønning, når eleven har husket at læse alle dage: en lille stjerne på læsekortet som kvittering for de gode vaner. Det er deres erfaring, at det er netop denne lille opmærksomhed, der skal til, for at flytte initiativet fra forældrene til eleven.
“Eleverne går voldsomt op i den stjerne, og lærerne skal derfor betone, at det ikke er en konkurrence. Og de siger til eleverne, at de er tilfredse, hvis eleverne får læst hver dag med få undtagelser. Vi mener ikke, at det er uretfærdigt at belønne, for det handler ikke om evner, men om vaner. Det er lige svært for alle elever at få etableret nogle gode rutiner, og vi ser både svage læsere, der læser meget stabilt, og gode læsere, der læser for ustabilt. At vi har fokus på vanerne, kommer alle til gode”, fortæller Pernille Frost.
Den daglige træning gør en kæmpe forskel
Pernille Frost har oplevet, at nogle forældre har været betænkelige ved belønningssystemet. Typisk fordi de ikke mener, at det er rimeligt, at der skal læses i ferier og på fridage, og fordi konsekvensen kan være, at deres barn aldrig får en stjerne.
“Til dem siger vi, at det gør en kæmpe forskel, om der læses dagligt eller kun på hverdage. Træningsmæssigt går man fra 365 dage til 200. Og hvis det drejer sig om en elev, der har svært ved at lære at læse, så kan vi på forhånd sige, at eleven ikke kommer i mål med sin automatisering inden udgangen af 2. klasse. Det er simpelthen sværere at huske noget, man skal nogle, men ikke alle dage. Og signalværdien af, at man får lov til at ”holde fri” fra noget, der er så uomtvisteligt til gavn for én, er måske ikke heldigt. Man kunne vel ikke forestille sig ikke at børste tænder med sit barn i weekender og ferier?”
Men langt de fleste forældre finder det meningsfuldt at give deres børn denne indledende støtte med læseindlæringen, og de er glade for at følge udviklingen på nært hold: Først bliver børnene selvstændige og tager medansvar for læsetræningen, og senest efter anden klasse har de et barn, der læser for sig selv, nyder sin læsning og efterspørger den næste bog i sin yndlingsserie. Og når fag som matematik kræver læsefærdigheder fra 3. klasse, så kan eleven koncentrere sig om det matematiske, for at læse opgaven er ikke noget problem.
Pernille Frost er en erfaren underviser fra lærer- og læsevejlederuddannelsen. Til daglig arbejder hun som læsekonsulent, og hun er netop i gang med at udvikle et helt nyt grundsystem for Alinea til indskolingen. Det udkommer i 2019 og vil bestå af to dele: 1) et læsesystem, som har fokus på at gøre eleverne til gode og sikre læsere, og 2) en ‘oplevelsesdel’, som tager et særligt greb om de skønlitterære tekster, og hvor eleverne udvikler deres nysgerrighed og lyst til at lære med udgangspunkt i legen.
