Træn hukommelse med dine elever

• I din bog ’Hukommelsesstrategier’ er det din påstand, at der skal arbejdes meget mere med hukommelsen i skolen. Hvorfor er det vigtigt?

”Det er vigtigt at undervise i hukommelse og arbejde med hukommelsesstrategier, fordi det vil give alle elever bedre mulighed for at lære. Nogle børn har særlige udfordringer med at huske, fordi de har faglige udfordringer. Eksempelvis har børn med dysleksi ofte udfordringer med den fonologiske komponent i arbejdshukommelsen, og det betyder, at lærerne i højere grad skal visualisere deres undervisning. Andre elever opfatter sig selv som dårlige til at huske. De skal undervises i hukommelsesstrategier, så deres selvbillede kan ændres. Eleverne skal vide, at hukommelse er noget, der kan arbejdes med. Store huskere bliver skabt, ikke født”.

• Hvordan styrker man elevernes hukommelse?

”Der er to ben i det. Vi skal give eleverne specifik viden om, hvad der sker, når de husker. Eller glemmer. Det kan gøres ved at undervise i hjerne og hukommelse, men også gennem lege og øvelser, hvor eleverne skal reflektere over deres hukommelse. Lærere skal ikke kun undervise i, hvad børnene skal huske, men også i, hvordan de skal huske det. Desuden skal lærere selv have en stor viden om, hvordan elever husker, så de har mulighed for at ændre deres praksis, så skolen bliver mere hukommelsesvenlig for alle børn”.

Der sidder mange elever i en klasse, der føler, at informationer bare kommer ind ad det ene øre og ud ad det andet.

Trine Trentemøller

• Er hukommelsen særligt udfordret hos børn i dag?

”Mange børn sidder meget foran en computerskærm. Deres kroppe er slet ikke med, og det kan give hukommelsesmæssige udfordringer. For det er det hele menneske – hjernen og kroppen – der skal lagre erfaringer. Når de skal finde lagret viden frem, skal de trække på forskellige lagre i langtidshukommelsen. Det lager, der i høj grad er i fokus i skolen, rummer vores videnshukommelse. Men det er også vigtigt at kunne trække på erfaringer for at blive god til at huske”.

• Hvorfor er erfaringshukommelsen vigtig?

”Der sidder mange elever i en klasse, der føler, at informationer bare kommer ind ad det ene øre og ud ad det andet. Repetition taler til korttidshukommelsen, men lagrer ikke viden. Eksempelvis kan nogle elever huske, hvordan man sætter nutids-r, mens opgaverne løses, men har glemt det igen, når de skal skrive en tekst. Erfaringer og dybdebearbejdning hjælper med at konsolidere viden og giver mulighed for at hente viden frem igen. Det er vigtigt at opleve tingene i virkeligheden. Hukommelsen knytter sig i høj grad til tid, sted og rum”.

• Hvilke børn er særligt udfordret på hukommelsen, når de starter i skole?

”Nogle børn mangler et videns- og erfaringsmæssigt fundament at stå på. En lærer kan undervise i frysepunkt og temperatur og selv synes, hun har gjort alt muligt for at formidle det, men alligevel kan der sidde elever, der slet ikke ved, hvad hun snakker om. Eleverne kan mangle ord og begreber og erfaringer til at forstå med. Nogle børn har ikke lige så mange erfaringer med sig som andre, når de starter i skole. De børn er afhængige af, at skolen gør en indsats for, at de kan få et erfaringsmæssigt fundament, som de kan hægte ny viden op på”.

• Hvor meget vindes der ved at sætte fokus på hukommelse i undervisningen?

”Mange børn vil få succesoplevelser, når de oplever, at de kan huske ting, de ikke troede, de kunne huske. Undervisning i hukommelse vil også få nogle børn til at ændre et fagligt negativt selvbillede, fordi de vil opleve, at de kan meget mere, end de troede”.

PRØV DISSE TRE HUKOMMELSESØVELSER MED DIN KLASSE

1. GENFORTÆLLING
SÅDAN GØR DU: Send tre-fire elever uden for døren. Fortæl en kort historie til klassen med en række konkrete informationer, de skal huske. Det kan være fra politiets døgnrapport eller en avisartikel. Hent først en elev ind i klassen. Bed en elev, der har hørt historien, fortælle historien videre til den, der lige er kommet ind. Klassen må ikke kommentere på fejl eller mangler. Hent nu elev nummer to ind i klassen, og bed den elev, der lige har fået fortællingen overbragt, fortælle historien videre.
Gentag, til der ikke er flere elever udenfor. Bed eleverne i klassen registrere, hvad der sker undervejs: Hvem glemmer hvad, hvad bliver ændret, og hvorfor sker det? Med denne øvelse får I både talt om hukommelse og fordomme. Måske bliver en kvindelig bilist til en mand, fordi vi oftest hører om mænd, der kører for stærkt. Måske får en cyklist flere skrammer, fordi vi kan forestille os uheldet. Nogle detaljer bliver husket, andre glemmes. Tal om hvorfor. Måske kan I se et mønster.

2. LOCI-METODEN
SÅDAN GØR DU: Bed eleverne om at udvælge ti punkter på en rute i deres hjem, som de forestiller sig inde i hovedet. De må ikke gå ud og ind ad den samme dør, men de må gerne gå gennem vægge eller lofter. Bed dem nu om at knytte ti ting, fx fra supermarkedet, til de forskellige rum. De skal nu forestille sig, at de står det første sted, fx foran hoveddøren, og at håndtaget er smurt ind i avocado. I entreen glider de i en bananskræl. På toilettet sidder en kylling fast i kummen osv. Fortæl eleverne, at jo mere absurde billederne er, og jo mere bevægelse der er, jo lettere vil det være at huske. Ved at sætte billeder ind i rum, man kender godt, bliver stederne små huskekasser. Ved at bevæge sig rundt i det visualiserede rum kan man genkalde sig det, man skal huske.

3. KIMSLEG
SÅDAN GØR DU: Læg et antal genstande frem på bordet, og bed eleverne kigge på tingene og huske så mange som muligt. Herefter dækkes genstandene til, og nu går legen ud på at nævne så mange af genstandene som muligt. Prøv også at lege legen i hold med mange flere genstande. Det kan være, at du som lærer har sørget for, at genstandene kan deles i kategorier. Tal efterfølgende om, hvilke hukommelsesstrategier eleverne lavede selv, og hvilke de lavede som gruppe. Tal også om, hvilke strategier der var gode, og hvilke der ikke fungerede så godt.