- Beskrivelse
- Yderligere info
Begrebet praksis har en helt central placering i de danske erhvervsuddannelser. Men hvad betyder praksis egentlig? Vi hører ofte erhvervsuddannelserne omtalt som praksisrelaterede, praksisorienterede, praksisbaserede, praksisanvisende m.v. Men hvad vil det sige, hvordan adskiller begreberne sig, og hvordan skal vi sortere i den store mængde af praksisbegreber?
Bogen Ind i praksis undersøger igennem seks artikler hvordan praksis foregår i undervisningen ude omkring på landets erhvervsskoler. Med afsæt i et stort empirisk materiale bidrager bogens artikler til at belyse, hvad det betyder for vores forståelse af erhvervsuddannelser, at de har noget med praksis at gøre, og hvordan man med denne forståelse kan opnå mere nuancerede forståelser af praksisindragelse, differentieret undervisning og læring i erhvervsuddanelserne.
Bogen er skrevet til undervisere og deltagere på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik - og til alle med interesse for praksisudfoldelse. Bogens forfattere er alle tilknyttet Nationalt Center for Erhvervspædagogik og har mangeårig forsknings- og/eller undervisningserfaring inden for erhvervsskoleområdet.