Mennesket som mål
- Beskrivelse
- Yderligere info
Det er en krævende opgave at beskæftige sig med omsorg og opdragelse. Hvad er i grunden et godt liv? Hvordan håndterer vi konflikten mellem tvang og frisættelse? Og hvordan kan vi som samfund definere det for andre? Dette er nogle svære og nødvendige spørgsmål, som kræver grundig og vedholdende overvejelse.
Filosof Brian Degn Mårtensson er kendt for sin skarpe, eftertænksomme og humoristiske pen. Med udgangspunkt i samtidens skole- og uddannelsespolitiske tiltag og relaterede debatter forsøger han at kalde på opmærksomhed og eftertanke i mødet med tidens trend inden for pædagogik, undervisning, dannelse og uddannelse. Han peger blandt andet på, at det er aldeles afgørende, at vi får gjort op med den teknokratiske tankegang, der har erobret vores centrale kulturbærende institutioner.
Mennesket som mål består af et udvalg af forfatterens artikler og indlæg og er et bidrag til kritikken af aktuelle uddannelsespolitiske tiltag.