Praktisk filosofi med børn
- Beskrivelse
- Yderligere info
”Filosofien er væsentlig, fordi den minder os om, hvor vigtigt det er, at vi tænker os grundigt om, og den giver os redskaber til at gøre det.”
Praktisk filosofi handler dybest set om at blive god til at leve et liv, som vi ikke senere fortryder. Evnen til at blive vores viden om os selv, hinanden og vores omverden kritisk bevidst er måske noget af det vigtigste, vi kan give børn med på deres vej i livet. Det kræver nysgerrige voksne, der tager børnene alvorligt og inviterer dem til at undersøge livets store og små spørgsmål på deres præmisser.
Bogen fortæller om baggrunden for praktisk filosofi og viser gennem konkrete eksempler og anvisninger, hvordan læreren eller pædagogen kan bruge praktisk filosofi i sit arbejde.
Praktisk filosofi med børn henvender sig til nuværende og kommende lærere og pædagoger, der arbejder med børn og unge – samt alle voksne, der gerne vil lære at samtale mere filosofisk med børn.