Plasticitetsteori
- Beskrivelse
- Yderligere info
Plasticitetsteori - tværsnit, bjælker, rammer og plader handler om den grundlæggende plasticitetsteori og dens anvendelse på snitkraftoptagelse, plane plastiske bjælker og rammer og plastiske plader. Flydebetingelser og flydelov behandles for stift plastiske materialer.
Diskontinuitetslinier (også kaldet glidelinier og flydelinier) gennemgås og ligeså det indre arbejde for diskontinuitetslinier i forskellige materialer, og der vises eksempler på deres anvendelse.
Ekstremalprincipperne, det vil sige principperne for at finde nedre- og øvreværdier for bæreevner, forklares, og principperne anvendes til beregning af bæreevner for tværsnit med forskellige snitkræfter og kombinationer heraf.
Plane, plastiske bjælker og rammer beregnes ligeledes med nedre- og øvreværdier, og det samme gøres for plader. For pladers vedkommende er der ved nedreværdierne specielt lagt vægt på strimmelmetoden. Her opdeles plader i strimler ofte krydsende strimler og beregnes ved at se bort fra vridningsmomenter, hvorved beregningerne bliver analoge til bjælkeberegninger.
Der er også angivet nedreværdimetoder for rektangulære plader, hvor vridningsmomenter er medregnet, og endelig er også øvreværdimetoden, der er identisk med den klassiske brudlinieteori, medtaget. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og rummer mange eksempler og opgaver.