Flemming Poulfelt
Flemming Poulfelt er professor i ledelse og strategi på Copenhagen Business School. Hans fagfelter omfatter ledelse, strategi og konsulentområdet. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler publiceret på danske og internationale forlag og er en hyppigt anvendt foredragsholder. Han medvirker i lederudviklingsprogrammer og er konsulent og bestyrelsesmedlem i danske og nordiske virksomheder.