Mads Thomsen
Mads Thomsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra DPU, Aarhus Universitet, og er ansat som lektor på UCC Nordsjællands pædagoguddannelse. Han underviser hovedsageligt i pædagogiske, psykologiske og specialpædagogiske perspektiver på praksis inden for udsatte målgrupper i skoleregi og på institutioner på det socialpædagogiske område. Han er ligeledes koordinator for specialiseringsretningen social- og specialpædagogik på UCC Nordsjælland. Sideløbende arbejder Mads som freelancekonsulent med interventioner for børn og unge med sociale og personlige vanskeligheder.