Mette Højen
Mette Højen (f. 1987) er cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet, trompetist og ejer af konsulent- og rådgivningsfirmaet Erhvervsretorik.
Med en stærk forståelse for erhvervslivets særlige spilleregler, en musikalsk baggrund og evnen til at udfordre erhvervsfolk på deres (manglende) taleevner har Mette Højen skabt en ny retorisk disciplin: Erhvervsretorik.
Højens mission er at bringe dyderne fra den klassiske retorik og sensibiliteten og disciplinen fra musikkens verden ind i erhvervslivets konferencesale og mødelokaler. Hun træner topledere og hele koncerner i at komponere og levere velklingende præsentationer og møder, der engagerer, vinder kunder, skaber vækst – og giver store sorte tal på bundlinjen.
Hendes kometkarriere i rådgiverbranchen viser med al tydelighed, at hun med sin unikke tilgang har ramt plet. Hun er at finde på Berlingske Business Talent 100-liste over unge erhvervstalenter, og hendes kundeportefølje tæller sværvægtere som McDonald’s, Nordea, Fitness World, Dentsu Aegis Network, EKF Danmarks Eksportkredit og Bruun & Hjejle Advokater.
Youtube: Mette Højen
LinkedIn: Mette Højen
Instagram: mettehoejen