Tine Toft Nørgaard
Tine Toft Nørgaard er cand.psych.aut fra Københavns Universitet med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og klinisk psykologi. Hun arbejder som erhvervspsykolog med professionel udvikling af ledere, medarbejdere og organisationer med fokus på trivsel , samarbejde og mental sundhed. Tine interesserer sig særligt for, hvordan vi skaber balance i et grænseløst og hurtigt forandrende (arbejds)liv og for, hvordan vi undgår stress og udbrændthed. Hun har været leder i det private erhvervsliv, arbejdet med ledelsesudvikling og organisationspsykologi i Forsvaret og er desuden professionelt bestyrelsesmedlem i en ejerledet virksomhed.