Plads til omsorg i socialt arbejde med børn og familier
- Beskrivelse
- Yderligere info
Professionel omsorg er en uomgængelig del af arbejdet med børns og familiers sociale problemer, behov og livssituationer. Men den overses let i den daglige sagsbehandling og fortravlede praksis.
Plads til omsorg i socialt arbejde med børn og familier giver en grundlæggende forståelse for, hvad omsorg er og bør være i socialt arbejde. Med konkrete eksempler skærper forfatterne blikket for, hvordan den er indlejret i afgørende aspekter af arbejdet:
• i den solidariske autoritet over for børn og familier
• i bæredygtige relationer med børn og familier
• i arbejdspladsens følelsesmæssige omsorgskultur
• i timingen af og stedet for indsatser
• i den overordnede ramme for arbejdet: politisk styring og samfundsøkonomi
• i den kollegiale fælles refleksion og handling.
Bogen giver et fagligt sprog for omsorgen, som gør det muligt for studerende og praktikere at få øje på, forholde sig til og drøfte omsorgen i den daglige socialfaglige praksis.
"En af pointerne i bogen er, at omsorg skal anerkendes som
en central værdi i praksis med at skabe forandringer
i børns liv, fordi det er afgørende, at udsatte mennesker
bliver mødt med forståelse. Det bliver ikke en
hurtig, autoritær indgriben, når man får tid til at
arbejde med familien og opbygge tillid hos den." – Bogens forfatter Mia Engen i Socialrådgiveren.