Det er lysten, som skal skrive værket!

"Jeg synes, at det er vigtigt, at børn får lov til at arbejde med kreativ skrivning, fordi de får mulighed for at prøve, hvad sproget kan inden for en friere ramme, hvor de virkelig kan bruge deres fantasi, og hvor der ikke er én rigtig løsning.”

Sådan lyder det fra Christina Englund, som med bogen Børn og skriveglæde har sat sig for at få den kreative skrivning tilbage i klasseværelserne. Bogen er primært rettet til børn mellem 10 og 13 år, altså mellemtrinseleverne. Det skyldes, at børnene på dette tidspunkt har en naturlig nysgerrighed i forhold til verden, som også er en nysgerrighed i forhold til sprog.

Skrivning uden et facit giver frihed
”Hvis de får muligheden, kan børn opleve, at de kan alt muligt med sproget. De kan sammensætte ord på et utal af måder, og så finder de ud af, at de selv kan skabe noget som er unikt.”

Og når elever på denne måde får ’ejerskab over sproget’ , så er det en stærk og meget betydningsfuld oplevelse, som kan betyde, at de ikke forbinder det skriftlige med noget som er svært, men som tværtimod giver dem en skriveglæde, som de kan have med sig hele livet.

“I kreativ skrivning handler det om, at børnene prøver sig frem.”
Christina Englund

For en del elever fylder det skriftlige i skolen meget, og det fylder på den negative måde. Nogle elever føler sig trykket af de forskellige genrekrav, de møder, mens andre elever føler, at de aldrig helt gennemskuer, hvad det er, læreren gerne vil have. Og det er netop i forhold til denne type oplevelser, at kreativ skrivning kan noget, fortæller Christina Englund.

”Det smukke ved kreativ skrivning er, at der ikke er nogen facitter, der er ingen som siger, at det skal være på en bestemt måde, og det oplever de fleste børn, som en fantastisk frihed. I kreativ skrivning handler det om, at børnene prøver sig frem. Her er der plads til, at de selv eksperimenterer og finder ud af, hvad der virker for dem.”

Mange børn, og børn som ikke tidligere har været glade for at skrive, folder sig pludselig ud, når rammerne bliver frie. Og lærere kan blive overraskede over at se, at nogle af de elever, som har haft en tendens til at holde sig tilbage i timerne, pludselig blomstrer op, fordi de finder ud af, at de kan noget med ord.”

På mine hold har jeg set børn lyse op og finde nye sider af sig selv – og af deres kammerater – jeg har set blyanter kratte hen over papir så voldsomt, at bordet rystede, og fingre danse over tastaturet.”

Det er også Christina Englunds erfaring, at kreativ skrivning ikke bare kan frisætte sproglig kreativitet, men at det i processen også skaber selvtillid hos eleverne.

Ro og rummelighed
Efter at have holdt skrivekurser for børn igennem mange år, står det klart for Christina Englund, at der er en håndfuld hovedingredienser, som er essentielle, når man søsætter et skriveforløb.

”Det er utrolig vigtigt at gå til kreativ skrivning med masser af nysgerrighed og en kæmpe portion positivitet. Det handler nemlig i bund og grund om at sætte gang i fantasien med nogle enkle øvelser og virkemidler, og så se, hvad der spirer frem og give de små skud en masse vand og kærlighed, så de vokser sig til store smukke blomster.”

Denne rummelighed er så at sige rammefaktoren for kreativ skrivning. Det er den mentale tilgang, og ikke kun fra læreren – men også eleverne imellem. Når man så skal skabe rammerne for den egentlige fysiske handling af at skrive, er det Christinas Englunds erfaring, at det er vigtigt, at der er ro blandt eleverne.

”Jeg understreger, at det at skrive er en stille ting, og beder dem respektere det rum, vi sidder i og hinandens ro til at skrive.”

Opvarming og øvelse 
Ligesom alle sportsfolk lægger ud med at få gang i kroppen, inden den for alvor skal præstere, så starter skribenter også med en omgang opvarmning. Christina Englund pointerer, at det helt fra starten gælder om at få hul på ordene og komme i gang.

“Det er godt at varme op, men også at øve sig på at slå den kritiske sans fra.”
Christina Englund 

”Jeg har gode erfaringer med hver gang at begynde undervisningen med en hurtigskrivning til musik. Her får børnene lov til at skrive, lige hvad de har lyst til, og må helst ikke standse op eller tænke for meget undervejs. Det er godt at varme op, men også at øve sig på at slå den kritiske sans fra.”

Og hun tilføjer, at hun aldrig beder eleverne om at læse deres hurtigskrivning højt.

”Jeg fortæller dem, inden de går i gang, at det er deres frirum, og en mulighed for at skrive sig varme, en slags mentale englehop, som hjælper med at få pulsen op, men også et sted, de senere kan hente idéer, ord eller formuleringer.”

Men opvarmning er ikke det eneste der skal til, når man vil være god til at skrive, fortæller Christina Englund.

“Ligesom med alt andet, man gerne vil blive bedre til, er det om at knokle på.”
Chistina Englund 

”Det kræver også træning – at få en masse ”kilometer i benene”. Ligesom med alt andet, man gerne vil blive bedre til, er det om at knokle på, i det her tilfælde at skrive, skrive, skrive.”

Træningen består af en stor variation af øvelser, hvor børnene prøver kræfter med en række af fiktionens forskellige byggeklodser, fx karakterudvikling, komposition og plot og struktur. Og Christina Englund pointerer, at det er vigtigt at huske, at dét at lære at skrive kreativt, ikke er en lineær proces.

”Det er mere en spiralformet eller springende bevægelse, hvor vi hele tiden vender tilbage til midten eller noget af det, vi tidligere har talt om, gentager det med variation eller bruger det på nye måder. Hvis vi har arbejdet med karakterudvikling, og børnene hver især har fundet en person at skrive om, så trækker jeg gerne de personer frem på et senere tidspunkt (helst når børnene mindst venter det) og beder måske børnene sætte deres person ind i nyt dilemma eller skrive et postkort fra dem. Det gør de fiktive karakter mere levende og tvinger børnene til at forholde sig til nye sider af dem.”

Remedier og rekvisitter
Det fantastiske ved at skrive er, at det kræver meget lidt udstyr. Med pen og papir – eller en opladt computer, er man klar. Når det er sagt, kan det for underviseren være rart med lidt ekstra udstyr, fortæller Christina Englund.

”Det er ofte en god idé at tage udgangspunkt i noget legende, og derfor har jeg altid farver, limstifte, tape og nogle magasiner med i min taske. Det gør det ret nemt at arbejde med ord. Børnene kan få nogle ord, som de klipper ud af et blad. De kan give ord til hinanden, og de kan opleve, at ord kan sættes sammen på nye og overraskende måder. Og at der kan opstå en tekst, som de ikke ville have skrevet ellers, fordi de har fået nogle ord fra andre.”

Senere i et skriveforløb skal børnene også arbejde med rekvisitter. De behøver dog ikke at optræde i fysisk form, men det kan være meget givende for børnene at opleve, hvordan de kan tilføre en ekstra dimension til deres tekst, når de zoomer ind på en bestemt rekvisit.

”Det er ofte en god idé, at tage udgangspunkt i noget legende, og derfor har jeg altid farver, limstifte, tape og nogle magasiner med i min taske.”
Christina Englund 

”Det må gerne være noget, man kan se for sig. Et par sko er ikke bare et par sko. Det kan enten være et par spritnye guldstilletter eller mudrede moonboots, begge dele ser man tydeligere for sig, end hvis der bare stod fodtøj eller sko. Og de virker helt forskelligt i en tekst.”

Sådan kommer du i gang
Der er uanede muligheder, når først man går i gang. Det er kun fantasien – og tiden, som sætter grænserne, pointerer Christina Englund, som også har valgt tre øvelser, som du kan bruge, når du vil prøve kræfter med et kreativt skriveforløb med dine elever.

Tekst om ting 
For at få gang i sanserne, kan børnene starte med at skrive om et stykke frugt eller slik, de skal smage på og beskrive, eller de lægger forskellige ting på bordet, såsom en kuglepen, en æske tændstikker, en saks, en mønt og en appelsin. Nu skal de vælge en enkelt ting og skrive en tekst, der beskriver tingen i detaljer, uden at nævne dens navn. Her kan børnene evt. forestille sig, at de er rumvæsner, der aldrig har været på Jorden før.

Bagefter hører I teksterne og forsøger at gætte, hvilken ting der er tale om. I kan også tale om teksterne, og hvordan de virker. Hvis et rumvæsen fx har forsøgt at spise en æske tændstikker eller genkendt sig selv i en grøn vase, er det sjovt at tale om. I kan også diskutere, hvornår det er lettest at beskrive noget i detaljer. Når det er noget, man kender til, eller når det er noget, man ser eller oplever for allerførste gang?

Skema-karakter
Det er som regel godt at lade tilfældigheder spille ind – også når man udvikler karakterer.

Tegn et skema på tavlen og skriv navn, alder, job og særligt kendetegn øverst. Bed børnene nævne fire i hver kategori uden at tænke for meget; de skal bare sige det første, der falder dem ind. Fx:

Når alle felter er fyldt, beder du børnene vælge én fra hver kategori, dvs. et navn, en alder, et job og et særligt kendetegn, så tilfældigt de overhovedet kan, og skrive dem øverst på et stykke papir eller på deres skærm. De må ikke bare tage en vandret linje, de skal blande dem, hoppe på kryds og tværs i skemaet, og de skal helst gøre det uden at tænke over, om de enkelte elementer passer sammen. På den måde får de måske en 10-årig havbiolog, der hedder Adda, som halter. Eller 81-årige Kjeld, der er advokat og hører musik i et par lyserøde høretelefoner. Hende eller ham skal børnene nu skrive en tekst om.

Scenarier
For at bygge lidt videre kan du nu give dem hver et scenarie, som du har lavet på forhånd og skrevet på små sedler, de får lov at trække en af. Det kan være: Din karakter står bøjet over køledisken i et supermarked og får pludselig en lys ide. Eller: Din karakter ankommer til juleaften i familiens skød, men har glemt sine gaver.

Børnene kan også selv komme på scenarier, virkelige eller fiktive, som de så skriver på sedler og bytter med hinanden. Her kan det både være sjovt at lade dem bruge noget, de har oplevet i løbet af ugen, som fx: jeg spiste en kage sammen med min bedste ven, eller lade dem digte frit, fx: der kom én og jagtede os med en hammer.