Gode læsevaner giver eleverne masser af læselyst

På Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg har et nyt læseprogram betydet, at alle elever i 2. klasse læser både hurtigt og sikkert. Forældreinddragelse og daglig læsetræning har været med til at skabe de gode resultater.

Dansklærer Ida Juul laver store øjne og smiler hemmelighedsfuldt til eleverne i 2.B. ”I denne uge skal I være orddetektiver og lede efter sammensatte ord. Ved I, hvad et sammensat ord er?”

Flere af eleverne rækker ivrigt hånden i vejret. ”Det er, når der er to ord, der er sat sammen til ét ord. Ligesom i isbjørn og vandhane,” forklarer én af drengene.

”Det er nemlig rigtigt,” siger Ida Juul og beder eleverne om at finde deres læsebøger frem og gå i gang med detektivopgaven.

De sluger simpelthen den ene bog efter den anden, fordi de allerede nu kan læse sig til gode oplevelser
Ida Juul

Vi befinder os i en dansktime i 2.B på Skolen ved Nyelandsvej på Frederiksberg. De 23 elever ligner alle andre elever i 2. klasse. Men de udmærker sig på ét punkt: De er usædvanligt gode til at læse. ”Vi har ingen svage læsere. Alle er A- eller B-læsere. Og det på trods af, at vi har en hypotese om, at et par stykker kunne være ordblinde,” fortæller Ida Juul.

Sammen med de andre elever på årgangen har eleverne i 2.B i halvandet år været med i et læseprogram, som læsekonsulent Pernille Frost har stået i spidsen for.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Flere af vores 2.-klasses-elever læser på niveau med vores elever i 3. og 4. klasse og har en kæmpe læselyst. De sluger simpelthen den ene bog efter den anden, fordi de allerede nu kan læse sig til gode oplevelser og ny viden,” siger Ida Juul.

SYSTEMATISK LÆSNING
Eleverne er hverken særligt begavede eller anderledes end de andre elever på skolen. De har bare læsetrænet mere og er derfor tidligere kommet over i automatiseringsfasen, som er den fase, hvor ordene endnu ikke læses, ved at man genkender dem umiddelbart, sådan som voksne læser. I denne fase skal hvert eneste ord ”afkodes” som en lille rebus – bogstav for bogstav og lyd for lyd.

”De fleste børn har ikke en naturlig læselyst. I hvert fald ikke i et omfang, der vil automatisere deres læsning. Hvis vi gerne vil have, at de lærer at læse og får en glæde ved at læse, bliver de nødt til at læsetræne mere, end der er tid til i skolen,” siger Pernille Frost, der som ekstern læsekonsulent har fulgt eleverne tæt, siden læseprogrammet startede for halvandet år siden i 1. klasse.

Det handler om at få skabt nogle gode læsevaner og speede elevernes automatisering op, så de kommer hurtigere ud, hvor det bliver sjovt at læse.
Pernille Frost

Hendes erfaring er, at automatiseret afkodning er afgørende for elevernes lyst og motivation for at læse. Derfor går hendes læseprogram ud på at sætte systematisk ind med læsetræning tidligt i første klasse, så eleverne hurtigt lærer at læse.

”Det handler om at få skabt nogle gode læsevaner og speede elevernes automatisering op, så de kommer hurtigere ud, hvor det bliver sjovt at læse. Ellers risikerer vi, at læsning bliver forbundet med modvilje og frustration, eller at der sidder børn i 5. klasse, som har svært ved at forstå en matematikopgave, fordi de ikke er i stand til at læse teksten,” siger Pernille Frost.

FORÆLDRENE SKAL HJÆLPE
For eleverne har det betydet, at deres forældre blev involveret aktivt i læsetræningen i 1. klasse, hvor de skulle læsetræne med deres børn hver dag i 30 minutter derhjemme. For at sikre, at vanen hurtigt blev indarbejdet, fik børnene et læsekort med hjem, som de skulle afkrydse hver dag, når de havde læst for deres forældre.

”Ideen med kortet er ikke at kontrollere forældrene, men at hjælpe med at få gjort læsningen derhjemme til en vane og at give børnene ejerskab,” forklarer Pernille Frost.

”De har fået en guldstjerne, hvis alle dagene var krydset af på kortet efter en måned, og en sølvstjerne, hvis alle dage bortset fra to var krydset af. Det kan umiddelbart virke lidt gammeldags, men den lille belønning i form af et klistermærke har været en stor drivkraft for eleverne og har været med til at motivere dem til at få læst hver dag.”

Langt de fleste forældre har bakket positivt op om projektet. Men der har også været nogle, som har haft svært ved at skulle bruge en halv time af deres tid på at læse med deres børn.

Ideen med kortet er ikke at kontrollere forældrene, men at hjælpe med at få gjort læsningen derhjemme til en vane.
Pernille Frost

”Det kan virke uoverskueligt for en småbørnsfamilie, hvor der også er andre søskende og fritidsinteresser, der skal passes. Men når forældrene i dag ser på resultaterne og den læseglæde, børnene har fået ud af det, er der bred enighed om, at det har været godt givet ud siger Pernille Frost.

LÆSEMAKKERE
I 2.B har eleverne fundet deres læsebøger frem fra taskerne og er gået i gang med at læse højt for deres læsemakker. De har hver fået to orange post-it-sedler, som de skal skrive de sammensatte ord ned på, når de støder på dem i deres læsebog.

Camillo på 8 år ser overrasket på overskriften af det afsnit, han er nået til: ”Tøjvask,” siger han og vender grinende hovedet mod sin læsemakker. ”Se lige engang. Jeg har allerede fundet et sammensat ord. Tøj og vask!”

Camillo skynder sig at notere ordet ned på sin lille seddel og fortsætter med at læse op. Efter få linjer stopper han op igen. ”Vaskemaskine. Er det ikke også et sammensat ord?” siger han og kigger spørgende på sin læsemakker. Hun nikker ivrigt, og Camillo føjer endnu et ord til sedlen.

Efter 10 minutter er detektivarbejdet slut for i dag, og Ida Juul beder eleverne om at klistre post-it-sedlerne ind på forreste side af deres bøger og pakke dem ned i taskerne igen.

”Når I åbner bøgerne derhjemme, minder sedlen jer om, at I skal fortsætte med at være orddetektiver derhjemme. Jeg skriver også til jeres forældre, så de ved, hvad I skal lede efter. Hvis de ikke ved, hvad et sammensat ord er, må I lige forklare dem det. Det er jo ikke sikkert, de er lige så kloge som jer,” siger Ida Juul og smiler.

STOR LÆSEGLÆDE
Netop læseglæden og udviklingen i elevernes læseforståelse er noget af det, der har overrasket de fire dansklærere, der har været med i Pernille Frosts læseprogram på Skolen på Nyelandsvej.

”Jeg har aldrig haft så god en national test (den frivillige til 2. klasse, red.), som den vi netop har lavet med børnene. Den kan simpelthen ikke blive flottere,” siger Ida Juul.

Hun er ikke i tvivl om, at det er den konsekvente inddragelse af forældrene og den systematiske tilgang i læseundervisningen, der er årsagen til elevernes motivation og flotte læsefærdigheder.

”Toppen af eleverne skal jo nok klare sig, uanset om de læser derhjemme eller ej, men for midtergruppen og de svage elever har én til én-læsningen været en kæmpe gevinst. Især fordi det har frigivet noget mere tid til, at jeg har kunnet støtte de elever, der i 1. klasse havde brug for ekstra hjælp med læsningen,” siger Ida Juul.

INDIVIDUELLE LÆSEBØGER
Udover forældreinddragelsen peger dansklærerne på, at noget af det, der gør læseprogrammet godt, er, at eleverne ikke har den samme læsebog.

”Det nye er, at børnene har individuelle læsebøger i 1. klasse og forskellige frilæsningsbøger i 2. klasse. De bliver vejledt i at vælge bøger ud fra det niveau, de er på, og derfor er der heller ingen, der er frustrerede, fordi teksten enten er for let eller for svær. De står alle sammen på tæer ud fra hver deres niveau,” fortæller Irene Kudahl, der er en af de andre dansklærere på årgangen, der har deltaget i læseprogrammet.

Hun har været lærer på skolen i 12 år og har aldrig før oplevet at have en hel årgang, der læser med så stor begejstring. Men de gode resultater kommer også, fordi der har været et særligt godt samarbejde med både skolens ledelse og det pædagogiske læringscenter.

”Når eleverne skal læse individuelt og så intenst, kræver det, at ledelsen bakker op, og at man har et velfungerende samarbejde med PLC, hvor bibliotekarerne følger børnene tæt og kan vejlede dem i forhold til, hvilke bøger der passer til deres niveau,” siger Irene Kudahl.

På Skolen på Nyelandsvej har skolens PLC’ere bakket fuldt op om læseindsatsen og indrettet biblioteket, så det er overskueligt for eleverne i 1. klasse at finde ud af, hvilken bogkasse og læseniveau de skal gå videre til, når de er færdig med en bog.

Vi er virkelig kommet på arbejde. Eleverne læser enormt meget og er pavestolte, når de kommer ned for at låne nye bøger.
Pia Værnet

I 2. klasse er eleverne i fuld gang med fagbøger og skønlitterære bøger og færdes hjemmevant mellem reolerne på biblioteket. De har et fast tidspunkt hver dag, hvor de kan gå ned på biblioteket og låne nye bøger, og det kan mærkes på udlånet:

”Vi er virkelig kommet på arbejde. Eleverne læser enormt meget og er pavestolte, når de kommer ned for at låne nye bøger. Lige pludselig har vi elever på 7 og 8 år, der læser lige så godt som elever i 3. og 4. klasse. Det stiller nye krav, både til bøgerne og os. Bøgerne må ikke være for nemme og skal samtidig passe indholdsmæssigt til deres alderstrin. De bøger er der ikke så mange af,” fortæller skolebibliotekar Pia Værnet.

FARVEDE LÆSEKORT
Tilbage i 2.B er det blevet tid til, at en af drengene skal fremlægge en boganmeldelse for resten af klassen. Siden starten af 2. klasse har elevernes læsefærdigheder været så gode, at de fleste ikke længere behøver at læse højt for forældrene. Og det har medført et nyt registreringssystem med bogkort i forskellige farver:

”Det er stadig vigtigt, at eleverne holder den daglige læsning ved lige. Så for at sikre, at de fastholder de gode læsevaner, har vi lavet et system, hvor de får en ny farve bogkort for hver 10. bog, de læser. På bogkortene registrerer de titlerne, og hver gang de får et nyt bogkort, skal de lave en boganmeldelse,” forklarer dansklærer Ida Juul.

Hun beder drengen, der hedder Johan, om at stille sig op ved tavlen og fortælle, hvilken bog han har valgt at fremlægge. Johan trækker stolt sin bog frem og fortæller, at det er hans 31. bog siden sommerferien.

”Det er en fagbog, der handler om Manchester United,” siger han. De andre elever i klassen lytter opmærksomt, mens Johan fortæller, hvem bogen handler om, og hvad den fortæller. Inden det ringer ud til frikvarter, når han lige at give den stjerner, som i 2.B er blevet omdøbt til bøger: ”Jeg har kun givet den to bøger, fordi jeg ikke lærte så meget, jeg ikke vidste i forvejen. Men jeg synes, den er god alligevel.”

FAKTA OM LÆSEINDSATSEN PÅ SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ

• Projektet startede i 2017, da eleverne begyndte i 1. klasse.
• Inden læseprogrammet gik i gang, blev alle børnene på årgangen screenet for at se, om de kunne bogstaverne.
• De elever, der havde problemer med bogstaverne, fik et intensivt bogstavkursus, inden de gik i gang med læsningen.
• Nøgleindsatserne i læseprogrammet er et tæt samarbejde mellem lærere, forældre og PLC, læsning én til én derhjemme hver dag i 30 minutter, gentagen læsning af samme tekst tre gange og belønning i form af klistermærker.
• Eleverne har en fast læsemakker, som er på samme læseniveau som dem selv, og som de læser højt for og arbejder sammen med.
• Læseindsatsen på Skolen på Nyelandsvej er udviklet af læsekonsulent Pernille Frost, som har fulgt indsatsen tæt.
• I slutningen af 1. klasse blev elevernes ordlæsning testet med OS64, som er ordstillelæsningsprøven med 64 ord. Testen viste, at alle eleverne på hele årgangen læste både meget hurtigt og meget sikkert. Den nationale ambition er, at mindst 90 procent af eleverne i den danske grundskole ligger i de to bedste kategorier i ordstillelæsningsprøven, det vil sige, hvor eleverne både læser hurtigt og sikkert.
• Det ser ud til, at jo bedre læsevaner eleverne har, des mere automatiseret og sikker bliver deres læsning – uanset hvilket udgangspunkt de starter fra.