INDLEDNING
Danmark tilsluttede sig børnekonventionen i 1991. Børnekonventionens formål er at værne om børns sikkerhed og tryghed ved at sikre børn de mest fundamentale rettigheder. Især fremhæves det, at børn har ret til at blive involveret i forhold, som vedrører deres eget liv, og at de skal involveres aktivt på demokratiske måder i og med at deres synspunkter skal gives indflydelse. Børnekonventionen danner således et bindende og forpligtende afsæt for at tage børns synspunkter i betragtning ved at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder via demokratisk involvering. Denne artikel giver bud på, hvordan involvering og deltagelse kan såvel forstås som gøres i praksis i skolen.
Man har altså bevæget sig fra et syn på børn som ”nogen man gør noget med” til at børn er ”nogen som man gør noget sammen med
Hanne Warming
ELEVPERPSEKTIVER OG DET NYE BØRNESYN
Siden 1970’erne er der sket et skift i måden hvorpå vi betragter børn. Der er sket et skift i børnesynet. Hvor man tidligere betragtede børn som ufærdige voksne, og som egoistiske, irrationelle og asociale væsner, betragtes børn i dag som kompetente, intentionelle og meningssøgende (Clark & Moss, 2005). Hvor børn før 1970 blev betragtet som pædagogiske objekter, så ses de i dag som pædagogiske subjekter.
EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) mener, at der i 1990’erne blev gennemført forskning, som viste at selv små børn ”på den ene side påvirker og på den anden side selekterer i påvirkninger fra omgivelserne og dermed aktivt øver indflydelse på egen socialiseringsproces” (EVA, 2009, s. 6). Man har altså bevæget sig fra et syn på børn som ”nogen man gør noget med” til at børn er ”nogen som man gør noget sammen med”. Med skiftet fra barnet som pædagogisk objekt til pædagogisk subjekt følger nysgerrigheden på barnets tanker og følelser. Professor Hanne Warming siger det således (Warming, 2017, s.18):
”De voksnes forsøg på at sætte sig i barnets sted kan anskues som et tilstræbt indefra perspektiv: et forsøg på at forstå, hvordan det føles og opleves at være barn/børnene i en bestemt situation eller under bestemte vilkår”.
Men skal alle elever så involveres i alt?
Micki Sonne Kaa Sunesen
Arbejdet med elevers perspektiver omhandler således førsteperson-perspektivet, det vil sige den måde, som eleverne opfatter verden på. Dette tilstræbte indefra-perspektiv står i modsætning til udefra-perspektivet. I udefra-perspektivet er det de voksne, som beskriver og definerer såvel eleven som betydningen af de begivenheder, som finder sted. Med skiftet fra udefra til indefra inviteres eleven med ind i denne konstruktion i og med at eleven betragtes (eller opfattes) som kompetent meningsskaber og kommunikativ bidragsyder. Her skal den voksne være i stand til at parkere sine egne udlægninger eller meninger og indtage en aktiv og oprigtig lytte-position. Formålet er at sætte sig i barnets sted.
Der lægges op til, at eleverne involveres og får indflydelse på deres liv. Men skal alle elever så involveres i alt? Dette spørgsmål svarer jeg på i det følgende med reference til deltagelsesstigen (Hart, 1997).
DELTAGELSESSTIGEN
Med deltagelsesstigen viser den amerikanske sociolog Roger Hart, at deltagelse og involvering kan gøres i flere grader.
På deltagelsesstigen er der i alt 8 trin. Af disse trin illustreres det på de tre første, at eleven ikke er involveret. Alle initiativer foretages af voksne, som slet ikke, eller kun i ringe grad, medtænker elevens perspektiv. Eleven gives på disse tre trin ikke nævneværdig indflydelse på relevante forhold i skolen.
På trin fire gives eleverne indflydelse ved at blive informeret, men det er stadig den voksne, som er beslutnings- og initiativtager. Eleven er passager, den voksne er chauffør. På trin fem tages elevens perspektiv i betragtning ved at eleven konsulteres og informeres, men det er fortsat den voksne, som vurderer, hvad der er relevant at forholde sig til. Kun på trin seks til otte ses der et egentligt samarbejde mellem eleven og den voksne. Initiativer og beslutninger gøres i fællesskab. Det højeste udtryk for demokratisk involvering og deltagelse er, når den voksne og eleven tager initiativ og træffer beslutninger i fællesskab.
Man får måske det indtryk, at børnene bør bestemme alt, og at det er forkert, hvis de voksne tager styringen og træffer afgørelser på elevernes vegne.
Micki Sonne Kaa Sunesen
Man får måske det indtryk, at børnene bør bestemme alt, og at det er forkert, hvis de voksne tager styringen og træffer afgørelser på elevernes vegne. Sådan er det ikke. Med deltagelsesstigen ligger blot en invitation til at huske på, at elevernes synspunkter bør involveres aktivt, når det vedrører deres liv.
I de mindre klasser kan den voksne opstille konkrete valgmuligheder. Efterhånden som eleverne bliver ældre kan den voksne bede eleverne om at tage initiativ og komme med et udkast til drøftelse. Det afgørende, uanset klassetrin, er, at eleverne oplever, at de via initiativerne og dialogerne kan påvirke eller ændre på forholdene, og derved gøre noget aktivt for at forbedre deres aktuelle situation.
Pointen er, at man på denne måde lærer eleverne at træffe valg med betydning for deres egen læring og læreproces.
Micki Sonne Kaa Sunesen
ELEVPERSPEKTIVER – PÅ HVAD?
Som nævnt kan alle elever ikke involveres i alt hele tiden. Hvad der er til forhandling og hvornår, vil i vid udstrækning være op til de voksne. Med dette menes, at det er de voksnes ansvar at tilrettelægge elevernes læring og læringsforløb på måder, så eleverne rent faktisk lærer det, som de har behov for.
Den norske forsker Tuva Bjørkvold viser, hvordan elever fra selv de helt små klasser kan involveres i didaktiske valg. Hun opstiller denne model, som hun kalder ”Læringskagen” (Bjørkvold, 2010, s. 13):
Med læringskagen vises det, hvad eleverne kan få indflydelse på. De kan få indflydelse på den måde som undervisningen organiseres (fx fysisk organisering, rum og materiale), det faglige indhold (fx tema, emne), som der arbejdes med, de metoder (fx storyline, projektarbejde), som bruges og hvordan de vil præsentere (fx mål, resultater, fremlæggelse) resultaterne af deres læreproces.
Men det er den voksne, som bestemmer, hvilke af de fire kagestykker, der er til forhandling. Nogle gange kan det være organiseringen, andre gange emnet, nogle gange de metoder som bruges og nogle gange den måde, som resultaterne af arbejdet præsenteres eller fremlægges på. Andre gange kan det være to kagestykker i kombination med hinanden. Pointen er, at man på denne måde lærer eleverne at træffe valg med betydning for deres egen læring og læreproces. Gøres det helt fra skolestart, vil eleverne over tid opleve det som en naturlig del af deres skolegang.
FLERE KONKRETE METODER
Ovenfor er det eksemplificeret, hvordan man kan involvere eleverne. Men arbejdet med elevperspektiver kan også gøres på andre måder. Jævnført citatet af Warming kan man undersøge, hvordan det opleves at være elev i netop denne klasse eller på netop denne skole. Metoder til at udføre dette arbejde kan være mange og kan spænde over helt klassiske undersøgelsesmetoder som fx interview eller observationer (Sunesen, 2018) til mere aktivitetsprægede eller faciliterende tilgange med brug af fx dukker eller opstilling af legetøj (Warming, Rasmussen & Kampmann, 2017).
Inden man går i gang kan man stille sig selv en række spørgsmål:
1. Hvorfor afvikles undersøgelsen?
– hvad vil vi gerne vide noget om; noget fagligt eller noget socialt?
2. Hvem er undersøgelsen målrettet?
– alle elever, bestemte grupper, individer?
3. Hvem afvikler undersøgelsen?
– de voksne, eleverne eller begge dele?
4. Hvilke metoder skal vi bruge?
– interview, observation, foto, video, logbog, andre former for processer?
5. Hvordan skal resultaterne bearbejdes og præsenteres?
– skriftlig rapport, i klassen, andre klasser, elevråd, skolens leder, forældre, bestyrelse?
6. Hvilken indflydelse er vi parate til at give resultaterne?
– kan resultaterne føre til egentlige forandringer?
OPSAMLING
Denne artikel omhandler elevperspektiver. Artiklen tager afsæt i børnekonventionen, som Danmark tiltrådte i 1991, og viser med reference til denne, at der hermed også ses et skift i børnesyn, altså selve den måde, som børn anskues på i skole og institutioner. Artiklen viser, at elever kan inddrages på forskellige måder, med varierende grad af deltagelse og indflydelse. Det væsentlige er, at børn gives indflydelse på forhold vedrørende eget liv, men at de selvklart ikke kan eller skal tage stilling til alt hele tiden. Der gives i artiklen praksisnære bud på, hvordan elever kan involveres i didaktiske overvejelser og derved få indflydelse på den måde, som de lærer på i skolehverdagen. Artiklen afsluttes med forslag til, hvordan man arbejder med elevperspektivet på en mere undersøgende måde via fx interviews, observationer eller mere aktivitetsprægede tilgange.
LITTERATURLISTE
- Bjørkvold, T. (2010): Helhetlig tilpasset opplæring. Freidig Forlag.
- Clark, A. & Moss, P. (2005): Spaces to Play. More listening to young children using the mosaic approach. NCB.
- Egmont fonden (2016): Styrket indsats. Egmont fonden.
- EVA (2009): Børneperspektiver. Danmarks Evalueringsinstitut.
- Hart, R (1997): Childrens participation. Theory and Practice of involving young citizens in community development and environmental care. Earthscan Publishers.
- Kampmann, J., Rasmussen, K. & Warming, H. (2017): Interview med børn. Hans Reitzels forlag.
- Sunesen, M. (2018): Børneperspektiver. AKT bladet.
- Warming, H, (2011): Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag.
