”Vi skal bryde de uheldige samtalemønstre”

De fleste lærere kender det: En mail fra en forælder, som i en kontant tone fortæller, at barnet trives dårligt i timerne og ikke lærer nok. Og det er lærerens skyld, fremgår det mere eller mindre tydeligt. Hvordan skal man som fagperson reagere på det? Man kan få opbakning på lærerværelset i, at den sure forælder har misforstået situationen. Eller man kan lade sig styre af krænket retfærdighedssans og afvise al kritik i en mail.

“Begge ting er meget menneskelige reaktioner, men de hjælper ikke på selve problemet, som handler om et barn, der åbenbart ikke trives,” lyder det fra Jacob Folke Rasmussen, forfatter til bogen Samtaler der bygger bro.

Han peger på en række mønstre, som fagfolk nemt bliver fanget i, når de skal kommunikere med forældre, patienter, ældre, eller hvem deres profession retter sig mod. Især når samtalen handler om noget vigtigt eller kontroversielt.

LYTTEDE VED DØREN

Jacob Folke Rasmussen er selv uddannet lærer og har mange års erfaring i komplicerede forløb og svære samtaler med forældre og elever. Blandt andet som projektleder i et kommunalt inklusionsprojekt og som leder og ansat på en dagbehandlingsskole. Men interessen for kommunikation og samtaler udspringer helt tilbage fra forfatterens egen barndom.

Jacob Folke Rasmussen er vokset op på en landsbyskole, hvor hans far var lærer og havde en embedsbolig knyttet til skolen. Det betød, at han af og til overhørte farens samtaler med de andre lærere. Samtaler, der ofte handlede om børn, Jacob Folke Rasmussen var venner med.

“Her slog det mig, at der var forskel på den måde, lærerne talte om børnene, og den måde, jeg kendte børnene fra legepladsen og boldbanen. Det var ikke usandt, det, lærerne sagde om dem. Men de fokuserede ofte på nogle problemer ved et barn, som i mine øjne kun var en del af sandheden,” forklarer han.

“Vi vil gerne løse problemer. Og det er jo positivt, men det betyder også, at vi kan blive blinde for andre sider.”
Jacob Folke Rasmussen

Og netop dette er et gennemgående mønster ved vores kommunikation, mener forfatteren: Vi har en tendens til at rette en stor del af vores opmærksomhed mod problemer frem for at se et mere helt billede.

“Det er ikke, fordi vi er dårlige mennesker. Det er, fordi vi gerne vil løse problemer. Og det er jo positivt, men det betyder også, at vi kan blive blinde for andre sider,” siger han.

Det kan få konsekvenser, fordi sproget er med til at forme virkeligheden, siger Jacob Folke Rasmussen. Han peger på undersøgelser, som viser, at lærerens opfattelse af en elevs kompetencer eller mangel på samme viser sig i måden, læreren taler på, og det smitter af på barnets egen selvopfattelse.TAG ANSVARJacob Folke Rasmussen mener også, at vi kan være for hurtige på aftrækkeren, når det handler om at finde årsager til et problem. Ofte kan det give sig udslag i, at vi forsøger at give andre skylden for en situation. Men det er ikke frugtbart for en god samtale, forklarer han.

Og netop dette er et gennemgående mønster ved vores kommunikation, mener forfatteren: Vi har en tendens til at rette en stor del af vores opmærksomhed mod problemer frem for at se et mere helt billede.

“Det er ikke, fordi vi er dårlige mennesker. Det er, fordi vi gerne vil løse problemer. Og det er jo positivt, men det betyder også, at vi kan blive blinde for andre sider,” siger han.

Det kan få konsekvenser, fordi sproget er med til at forme virkeligheden, siger Jacob Folke Rasmussen. Han peger på undersøgelser, som viser, at lærerens opfattelse af en elevs kompetencer eller mangel på samme viser sig i måden, læreren taler på, og det smitter af på barnets egen selvopfattelse.

TAG ANSVAR
Jacob Folke Rasmussen mener også, at vi kan være for hurtige på aftrækkeren, når det handler om at finde årsager til et problem. Ofte kan det give sig udslag i, at vi forsøger at give andre skylden for en situation. Men det er ikke frugtbart for en god samtale, forklarer han.

“Hvis man tager ansvar, kan man påvirke situationen. Det kan man ikke, hvis man er mest interesseret i at placere ansvaret hos den anden.”
Jacob Folke Rasmussen

I eksemplet med mailen fra den harme forælder er det ikke hensigtsmæssigt at udpege forælderen som årsagen til barnets mistrivsel. Heller ikke at lade sig styre af sin krænkede retfærdighedsfølelse. Uanset at følelsen kan være berettiget.

“Så risikerer man i stedet en skyttegravskrig, en kamp om at afvise hinandens synspunkter,” siger Jacob Folke Rasmussen.

Han opfordrer i stedet til, at man slår koldt vand i blodet og besvarer mailen med udgangspunkt i, at der er et trivselsproblem, som både lærer og forælder har en fælles interesse i at løse. Og han fremhæver især, hvor vigtigt det er at undgå en kamp om skyld, men i stedet tage et ansvar på sig.

“Hvis man tager ansvar, kan man påvirke situationen. Det kan man ikke, hvis man er mest interesseret i at placere ansvaret hos den anden,” siger han.

HALVDELEN ER KOMMUNIKATION
Jacob Folke Rasmussen driver i dag virksomheden Narrativt Selskab, hvor han holder kurser og foredrag og yder supervision for fagfolk som sundhedsplejersker, pædagoger og lærere. Alle har til fælles, at god kommunikation med de mennesker, faget drejer sig om, er afgørende for succes.

“Vi har alle mødt en person, som er dygtig til sit fag, men dårlig til at bringe det i spil. For eksempel lægen, der laver en undersøgelse af høj faglig kvalitet, men som ikke formår at formidle dens resultat med nok empati,” siger han.

På samme måde er man kun halvvejs i mål, hvis man som lærer er dygtig til dansk eller matematik.

“Kommunikation er en vældig vigtig forudsætning. Det er faktisk halvdelen af professionen, når man arbejder inden for det, vi kalder relationsprofessionerne. Det ligger jo i ordet,” siger han.

“HOLD MØDER!”
Mange af de andre faggrupper, bogen henvender sig til, har jævnlig kontakt med deres målgrupper. For eksempel møder pædagoger hver dag forældrene ved aflevering og hentning, og det fysiske møde kan rydde mange problemer af vejen.

“Der er meget mindre information til rådighed i skriftlig kommunikation end i mundtlig.”
Jacob Folke Rasmussen

Men for lærere er en stor del af kontakten med hjemmet skriftlig. Og det ændrer vilkårene for kommunikation markant, når vi ikke kan læse hinandens mimik, tonefald og kropssprog, siger Jacob Folke Rasmussen.

“Der er meget mindre information til rådighed i skriftlig kommunikation end i mundtlig. Og det betyder, at vi selv er nødt til at udfylde de tomme pladser,” siger han.

Jacob Folke Rasmussen fortæller, at han ofte opfordrer lærere til at holde fysiske møder i stedet for mails, når de står foran vigtige samtaler med hjemmet.

“Mails kan være et glimrende redskab, hvis budskabet passer til denne formidlingsform. Men jeg hører ofte, at lærere fravælger mødet – også omkring svære emner – fordi de ikke har tid. Problemet er bare, at det ofte er omvendt. Man sparer ikke tid på skriftlig kommunikation i den situation, fordi man i stedet bruger meget tid på at rydde op efter misforståelser og uenigheder, som er meget nemmere at få afklaret, når man sidder over for hinanden,” siger han.

KONTRAINTUITIVT

Jacob Folke Rasmussen har igennem sit arbejdsliv opdaget en række typiske punkter, hvor samtaler kan blive afsporet eller få et dårligt forløb. Man kan for eksempel både være for bekymret eller passiv, man kan fokusere for meget på problemer eller kun tale om det positive, man kan være fagligt usikker eller fagligt skråsikker. At bygge bro handler om at finde en vej mellem de to yderpunkter, forklarer han.

Men hvor nemt det umiddelbart kan lyde, så slår Jacob Folke Rasmussen fast, at det er det ikke. Han fortæller, hvordan han for nylig greb sig selv i at omtale et medlem af den lokale forening på en ikke så flatterende måde. Personen havde ved tidligere arrangementer udvist en negativ attitude, og Jacob Folke Rasmussen havde indstillet sig på, at sådan ville det blive igen.

“Men så tænkte jeg, det skal være løgn. Hvor nemt er det lige for hende at tale med mig, hvis jeg møder hende med den indstilling? I stedet for at undgå hende gik jeg hen og spurgte til hendes liv. Og hun lyste op og smilte og fortalte løs. Så nogle gange skal man handle kontraintuitivt for at få en samtale til at lykkes,” siger han.

TRE SAMTALE-FALDGRUPER, LÆRERE SKAL PASSE PÅForfatter, kursus- og foredragsholder Jacob Folke Rasmussen peger på tre områder, hvor lærere skal være ekstra opmærksomme i deres kommunikation med forældre og elever.

1) MISFORSTÅELSER
Vi er gode til at tolke og gætte på hinandens hensigter. For gode nogle gange. Faldgruben er, at vi mistolker den anden, og det har konsekvenser for, hvordan vi handler. Den samme situation – en elev, der nægter at tage sin bog op af tasken, kan tolkes som ‘han har en intention om at obstruere min undervisning’. Men det kan også være ‘fordi han er usikker på, om han kan finde ud af faget’. Tolkningen er altså afgørende for lærerens næste handling.

2) KAMPEN OM SKYLDEN
Vi leder efter nemme årsagsforklaringer, og det er fristende at give andre skylden for et problem. Men det fører sjældent til en særlig frugtbar samtale, hvis formålet er at placere skyld. De færreste er interesserede i at tage skyld på sig. Det er bedre at tage ejerskab over et problem, finde et fælles udgangspunkt og tage ansvar for at løse det.

3) FASTLÅSTE FORTÆLLINGER
Vi kan låse os fast på nogle beskrivelser af både elever og forældre. Forældrene kan for eksempel være anklagende, svære at tale med og så videre. Her handler det i høj grad om at handle kontraintuitivt. For eksempel at tale mest med de forældre, man har mindst lyst til at tale med. Ikke bare som en godgørende handling, men fordi det ofte er her, der er størst potentiale for at hjælpe en elev videre. Og alle forældre er interesserede i at hjælpe deres børn.