”Jeg oplever, at hvis vi retter fokus mod de enkelte personers styrker og får det gjort klart for hver enkelt, hvad han eller hun er særligt god til, så er det ligesom at få en iltmaske på, der tilfører en masse energi,” fortæller Gry Bastiansen, som er uddannet lærer og arbejder som udviklingskonsulent inden for special- og inklusionsområdet i Vejen Kommune. Hun arbejder ud fra det, der inden for den positive psykologi har fået betegnelsen ’en styrkebaseret tilgang”.
DET STÆRKE ARBEJDSLIV
Martin Seligman (1942- ) er amerikansk psykolog, og han anses for at være grundlæggeren af positiv psykologi. Da han i 1998 blev valgt som formand for det amerikanske psykologiske selskab (APA), proklamerede han i sin åbningstale, at fokuseringen på det syge sind havde betydet, at der blev viet alt for lidt opmærksomhed på det sunde og på studierne af livets positive værdier. Siden har positiv psykologi som forskningsområde udvidet sig betragteligt. Martin Seligman har i sit forskningsarbejde fokus på de menneskelige styrker, og det er dem, Gry Bastiansen tager udgangspunkt i, når hun i sit arbejde som konsulent er med til at vende en negativ udvikling hos lærere, pædagoger og elever.
Samtidig med, at man skærper sin bevidsthed om, at vores styrker kan blive for meget, får man også øje på, hvorfor nogle menneskers adfærd kan irritere én helt vildt
Gry Bastiansen
Bevidstheden om ens egne og sine kollegers styrker og potentialer er værdifuld når man skal sammensætte sit team og fordele roller og arbejdsopgaver.
AV MIN OVERANSTRENGELSE
”Under belastninger har vi en tendens til at skrue op for vores styrker. Vi vil helst lave det, ’vi er bedst til’, og når der er for meget at se til, negativ kritik eller en dårlig stemning, så er det trygt og godt at udføre det, vi ved, vi gør godt – det, der er rutinepræget,” påpeger Gry Bastiansen. Hvis der fx er arbejdsopgaver, du helt generelt bare ikke kan lide, så kan det være fordi de ’kalder på’ de styrker, som ligger nederst i din styrkeprofil, og derfor dræner dig for energi og arbejdsglæde.
Måske bliver du ved med at sige ja til opgaver, som du har brug for en pause fra? Det kan eksempelvis være, at du er idérig og god til at organisere og derfor ofte bliver udpeget til at skulle arrangere seminarer, projektuger og andet. Men måske får du ikke længere energi og glæde ud af det? Du har måske brug for at skrue ned for den styrke i en periode og i stedet bruge en af dine andre styrker.
Det er vigtigt indimellem at stoppe op og lave et energitjek af sig selv. Særligt, hvis du oplever, at du ikke længere trives. Kan du nedbringe den mængde arbejdsopgaver, der dræner dig? Og kan du få mere af det, som giver dig arbejdsglæde og energi? Måske kan I bytte opgaver i teamet? Dette vender vi tilbage til.
Det giver os arbejdsglæde at arbejde med vores styrker, og det medvirker til, at vi sætter fokus på de gode ting,
Gry Bastiansen
FÅ MERE PÅ PLUS-SIDEN
Prøv at lave dit eget energiregnskab. Tag et stykke papir og inddel det i tre: En plus-side, en neutral midte og en minus-side. Skriv dine vigtigste arbejdsopgaver op. Vær meget konkret over for dig selv, og vær også meget gerne præcis. Hold dig til det, der drejer sig om dit arbejdsliv.
Hvad bliver du (mest) tilfreds af at lave?
Hvordan kan du arbejde dig hen imod en (for dig) bedre fordeling af arbejdsopgaver?
Hvordan fordeler de belastende arbejdsopgaver sig – både i forhold til hvornår du skal udføre dem, og hvor ofte de forekommer?
Mangler der noget i dit energiregnskab? Noget, som du gerne vil lave, og som du ikke laver lige nu?
”Du kan tillære dig styrker i dit arbejdsliv, som du gerne vil bevare og styrke. Men det er, når vi er os selv, at vi er bedst, og det vil formentlig skinne igennem i dit energiregnskab, om der er balance, og om du laver nok af det, som gør dig glad for dit arbejde,” siger Gry Bastiansen.
I mange teams kan der ofte skabes bedre individuelle energiregnskaber ved at bytte rundt på nogle arbejdsopgaver eller ansvarsområder. En konstruktiv omfordeling af opgaver kan gøre en stor positiv forskel. Det handler ikke om, at vi alene skal lave det, vi er ’gode til’ eller ’glade for’. Det kan lige så vel handle om at man er overbelastet, eller at en anden i teamet gerne vil bruge netop de styrker.
”Det giver os arbejdsglæde at arbejde med vores styrker, og det medvirker til, at vi sætter fokus på de gode ting,” afslutter Gry Bastiansen. ”Det gør en kæmpe forskel i forhold til at bevare et sundt arbejdsliv og en positiv arbejdskultur.”
……………………………………………………………………………………………………………
Gry Bastiansen har udgivet bogen Fra kaos til kontrol på Akademisk Forlag (2017). Hun har tidligere udgivet Børn med eksplosiv adfærd – Et kursus i positiv udvikling (2013) og er sammen med Helle Fisker forfatter til Positiv psykologi og styrketræning (2012).
